Illuminati Flamingo

  • 0 Posts
  • 26 Comments
Joined 1 year ago
cake
Cake day: June 12th, 2023

help-circle



  • Alle grænser er vel arbitrære i en eller anden udstrækning. Hvorfor tæller vi vores årgange, i hvor mange gange jorden er rejst rundt om solen.

    Men der alligevel nogle samfundsmæssige ting der gør det værd at kigge på årgange med en 18-20 års mellemrum. F.eks voksede Generation X ikke op med internettet på samme måde som generation Y gjorde det. Babyboomerne fik vitterligt flere børn og var påvirket af deres forældres oplevelse af 2. verdenskrig Generation Z voksede op med mobiltelefoner og smartphones som en naturlig del af deres hverdag. Mellemkrigsgenerationen var den første generation der blev født ind i velfærdssamfund, begyndende institutionalisering af opdragelsen og sådan.

    Så det er jo ikke helt fordi kohorterne er fuldstændigt ligegyldige. Om end, der er altid en diskussion om hvor og hvornår grænserne skal ligge. Nogle mener f.eks at babyboomet slutter med Vietnamkrigen i 63, andre siger at den sluttede med månelandingen - nogle mener bare at der gik 18 år. Det er der gode og dårlige argumenter for.

    Men der er nu nogle fælles oplevelser som deles på tværs af fødselsår, og derfor samler man dem i generationer, for en nemheds skyld.


  • Der er en del og definitionerne er lidt forskellige alt efter hvem man spørger Men for nemheds skyld, her er en liste:

    Mellemkrigsgenerationen: 1928-1945 Babyboomerne: (1946 - 1964) Generation X: (1965-1980) Generation Y - også kaldt millennials (1980-1996) Generation Z - også kaldt Zoomere (1997 - 2012) Generation Alpha (2013-2025)

    Det sjove ved generationerne og definitionerne er jo om man kan spørge sig selv, hvorvidt folks selvopfattelse også bliver ændret af at blive smidt en en “boks” og være en del af en specifik kohorte. Men man bruger det ofte til markedsanalyse, befolkningsanalyse og den slags jazz.

    Og i forbindelse med mangel på velfærdsarbejdere er det værd at kigge på de demografiske grupper der har det største plejebehov og undervisningesbehov Alpha, Z og mellemkrigsgenerationerne

    • og her kommer boomerne så ind om få år, da da store årgange går på pension og kommer til at mangle social og sundhedsmæssig omsorg.




  • Hvem skulle have troet 2 årtier med dårligere lønregulering, flere arbejdsopgaver og dårligere arbejdsvilkår for velfærdsuddannelserne ville betyde at færre ville vælge at søge ind på dem?

    Jeg tænker da at alle har lyst til at håndtere dobbelt så mange sager, børn eller patienter som deres forældres generation. Det samme skete jo efter folkeskolereformen, hvor folk ikke gad være lærer.

    Hvis man gerne vil have et solidt velfærdssamfund med hænder nok til at gribe alle boomerne om et par år, jamen så skal man jo investere i det velfærdssamfund. Hvis man gerne vil afmontere universel velfærd, så er man godt på vej


  • Der er virkeligt mange af de der “batterigennembrud”, nærmest hver uge, problemet er at det oftest kun er laboratoriegennembrud, som ikke kan opskalleres til masseproduktion.

    Her er en halvandet år gammel nyhed fra: Our Next Energy (ONE), hvor de kørte 1210km på én opladning i vintervejr, i en umodificeret Tesla Model S, hvor eneste forskel var at de havde skiftet batteripakken ud: https://www.caranddriver.com/news/a38668912/750-mile-ev-battery-michigan-startup-our-next-energy/ Problemet er så at efterfølgende har de haft ret store problemer med, at få produktionen op i gear så de kan levere til elbilfabrikanter. Det til trods for at batterierne er baseret på en velkendt og gennemtestest LFP - lithium, jern og fosfor - teknologi.

    Selv Tesla, Panasonic og CATL, verdens 3 største producenter af batterier til elbiler har haft svært ved at indkøre nye batterier, og Teslas sagnomspundne “4860” batterier har ladet vente på sig længe, og selvom at formfaktoren nu produceres, så er det stadigvæk i et lille antal med en ældre kemi.

    Alt det være sagt Så kunne et tørstofbatteri da være lækkert nok, hvis det kan produceres i tilpas stort antal og faktisk holder hvad der står på pakken. Ønsker dem al held og lykke med projektet


  • Jeg bruger alle udvidelserne: Ublock origin - selvklart

    Sponsorblok - en crowdsourced udvidelse der springer over indbagte reklamer på YouTube (betaler dog for premium)

    Containers - en udvidelse der laver custom sandboxes til alle sider, så Google, Facebook, Twitter og andre har svært ved at følge én rundt på nettet. Ligesom at man kan have flere brugere på samme tjeneste logget ind på samme tid.

    Bitwarden - password manager

    News Feed Eradicater - fjerner dit nyhedsfeed på Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram og andre hjemmesider der stjæler din opmærksomhed og gør dig deprimeret.

    Dark reader - giver alle hjemmesider automagisk dark mode, så man slipper for at blive blændet at alle hjemmesider.

    Canvas blocker - fjerner muligheden for at fingerprinte din browser, fordi den giver tilfældige oplysninger om skærmopløsning, extensions, fonte og sprog




  • Ikke alle i Grønland taler godt Dansk Og dansk er ikke hovedsproget i Grønlandske skoler, det er et 2.sprog, ligesom engelsk eller tysk er det i Danske skoler. Specielt ældre grønlændere fra de mindre byer har ret ringe danskkundskaber, fordi det simpelthen ikke er noget man har brug for i hverdagen.

    Man er godt nok begyndt at undervise i dansk fra 1. klasse de senere år, men når man ser, hvor mange danskere der har elendigt engelsk også veluddannede højtplacerede danskere som Villy Søvndal: “Dæ Aice Izz Smelting at pouwls” - Anyone? Ja, så synes jeg faktisk ikke at det er helt uden for skiven, at udvidder adgangen til vores demokrati for vores grønlandske medborgere, så længe vi bestemmer over en stor del af, hvordan de kører deres land.

    Vi har jo også nyheder på tegnsprog eller undertekster på folketingsTV og andet vigtig oplysningsmateriale.


  • Det har ikke været et problem for danskere, det er korrekt. Men der var aldrig rigtigt nogen der spurgte grønlænderne om de ville være danske, hvorfor det ikke helt er samme frivillige associering som der har været i EU eller Nordisk Råd.

    I Danmark har vi 3 anerkendte minoriteter Det tyske mindretal Færinge Grønlændere

    Medmindre vi overtager et stykke af Tyrkiet eller Pakistan, så forestiller jeg mig ikke at det bliver relevant at lave en tyrkisk oversættelse af alt


  • Prøv at vende den om Jeg tror faktisk at fællesskabet mellem Danmark og Grønland ville stå bedre, hvis vi fik mere gensidig sproglig integration. Lige Pt. fungerer hele det offentlige system i Grønland tosproget. Og jeg kan som Dansker deltage uden at tilegne mig et 2.sprog. Hvilket ikke er tilfældet for mange grønlændere, hvis de kontakter danske myndigheder.

    Jeg er der lidt ærgerlig over at det mest grøndlandske jeg læste i folkeskolen var Naja Marie Aidt Og Færøerne hørte vi heller ikke meget til. Det burde da være en del af den danske basisdannelse at kunne sige “jeg vil gerne have en hotter med det hele” på alle 4 anerkendte sprog i rigsfællesskabet.

    I forhold til uafhængighed, Så er Grønland ikke selvstændigt, så hvis hun skal være miss-noget-internationalt så bliver det jo netop Miss Danmark der giver nøglerne. Det ligger da fint i tråd med mange af de andre ting hun har sagt. F.eks at det er absurd at man skal vælges til det danske folketing, før man kan deltage i internationale fællesskaber og diskutere ting der omhandler bilaterale forhold mellem Grønland og et 3. land. Island, Canada eller Norge f.eks.




  • Jeg synes kun det er fair at vi anerkender officielle minoritetssprog i folketinget, helt præcist Tysk, Færøsk og Grønlandsk. Det er jo ikke anderledes end at Finland anerkender svensk fordi der er en stor mængde finlandssvenskere eller Norge anerkender samisk.

    Folk i rigsfællesskabet bør ikke være hensat til at kunne tale et 2.sprog for at forstå, hvad der foregår i folketinget. I Nordisk Råd oversætter vi alt, det samme i EU. Hvorfor så ikke i folketinget?


  • Fra slut-90’erne og frem har det været en stor del af mit socialliv. Var ikke specielt “populær” i skolen eller sådan da jeg var i tween og de tidlige teenageår, så jeg hang ud på IRC, Opasia og Jubii chat. Mest af alt bare for at have nogle at “hænge ud med” Senere kom ICQ, AOL og MSN også til for at holde på de relationer man fandt på chatsiderne. Efterfølgende fik man jo så Arto, Lunarstorm, Blackmarket, Facebook og Discordkontakter.

    Da jeg begyndte at date var det også i begyndelsen med folk jeg havde mødt online Det var bare lidt nemmere at komme til at kende folk over internettet, hvis man var lidt socialt akavet.

    Onlinefællesskaber er stadigvæk en stor del af mit socialliv. Jeg snakker med meget få af mine IRL-bekendte som jeg har samlet op igennem skole, arbejde, foreningsliv eller universitetet på en daglig basis, men jeg har folk i mit liv som jeg mødte online tilbage i 00’erne, som jeg skriver med hver dag.

    Det er jo ikke kun online de fællesskaber betyder meget. Jeg har været ude og rejse, arrangeret sommerlejre, holdt biografaftener, ydet gensidig flyttehjælp og meget meget mere med folk, hvor vores primære fællesskab har været centeret omkring en eller anden onlineplatform. Jeg tror det i det store hele har været overordentligt positivt for mig og mit liv.

    Jeg har selvfølgelig også et offlinesocialliv, bor med min kæreste, dyrker foreningssport og sådan Men jeg har da folk som jeg lige skal tjekke ind med hver dag.