Han/ham

  • 0 Posts
  • 5 Comments
Joined 1 year ago
cake
Cake day: June 13th, 2023

help-circle
  • Nej, og kommareglerne på dansk er idiotiske.

    Ja, altså vi er nu faktisk bedste venner, bare til info. Hahaha! Danske kommaregler er sådan den ting jeg hader mest ved dansk. Og hvad jeg hader mere end reglerne, er når folk aktivt skal klage over hvordan jeg sætter mine kommaer, som om at de ikke forstår hvad jeg skriver? (Had er et stærkt ord, men puha haha).

    Jeg er også i klubben hvor jeg bare sætter dem hvor jeg synes det giver mening, mest for at dele sætninger op.



  • Ja de eneste sider hvor ID-opkrævning giver mening i “underholdnings”-industrien er vel online kasinoer. Udover at stoppe børn fra at spille (jeg er godt klar over at der er krypto-kasinoer, og CSGO-skin kasinoer hvor dette ikke gælder), så har det også den begrundelse at det er meget let at hvidvaske penge med kasinoer. Det er et grundlag jeg egentlig kan acceptere.

    På alt andet (jeg lige kan komme i tanke om) kan jeg bare ikke fuldstændig acceptere det, for der er det udelukkende en “tænk på børnene!” undskyldning. For hvis jeg skulle tænke på børnene, ville jeg nok egentlig først og fremmest gå efter sociale medier, da jeg vil mene at de har en langt større indflydelse på børn og unges mentale helbred, men ikke engang der synes jeg at en regel som dette burde indføres, da jeg egentlig ikke gider at staten skal vide præcis hvem jeg er alle steder på internettet. Det er måske nok helt okay at svine regeringen til i dag, men hvad nu hvis det ikke er det i fremtiden? Så vil jeg helst ikke have at de kan pege på en kommentar jeg lavede, og vide at mit ID er tilknyttet den. Det er selvfølgelig et ekstremt eksempel, men det er man lidt nødt til at optænke når det gælder Pandoras boks. Svær at lukke efter den er åbnet.


  • Jeg har altid synes at “skærmtid” som et koncept er lidt underligt. Altså forstå mig ret, selvfølgelig skal ungerne udenfor, og lave noget andet end at bare sidde foran en skærm 24 timer i døgnet, men sidst jeg tjekkede var der mere end en ting man kan lave foran en skærm, og synes ikke alle af dem er dårlige overhovedet.

    Jeg går ud fra at mange af os herinde nok har en lille interesse i teknologi bare grundet at vi er early-adopters af en platform som denne, så jeg vil tro at i alle nok er lidt glade for skærme. En af grundene til jeg er personen som min familie kommer med IT-problemer til, er at jeg lærte en masse IT-færdigheder da jeg var mindre i min tid foran en skærm. Disse timer brugt foran en skærm har faktisk vist sig at være enormt hjælpsomme for mig, og har givet mig reelle færdigheder der kan benyttes til mange ting.

    En anden ting du kan gøre foran en skærm, er at læse en bog. Jeg foretrækker personligt en reel bog man kan holde i hånden, men det er personlig præference, og jeg kan da umuligt sidde her og klage over at et barn bruger skærmtid på at læse bøger, selvom det er foran en skærm.

    Så føler ikke at det er skærmen, men hvad der er på skærmen som forældre burde tale mere om. Hvis børn sidder og ser YouTubere som lærer dem dårlige ting, eller at de sidder og råber af folk i det spil de spiller på deres Playstation, vil jeg mene at dette er en større problematik end de fornævnte eksempler.

    Da jeg var mindre kunne jeg godt lide at sidde på en selvfølgelig meget lovlig version af Photoshop og være kreativ. Skulle jeg i stedet sidde og tegne med en blyant på et papir? Ville dette have været bedre for min hjerne?

    Synes bare ikke at børn skal straffes fordi de ikke synes at spille fodbold er den sjoveste måde at bruge deres tid. Selvfølgelig skal de ud og være aktive, men at påkræve at de ikke må have en interesse i mere end en time om dagen, bare fordi det forgår på en skærm er en ekstrem løsning efter min mening. Brug tid på at se hvad dit barn laver foran skærmen i stedet, og prøv at forstå det.

    Og hej, dette er min første reelle kommentar herinde, jeg undskylder for paragrafferne, men det bliver ikke sidste gang hahaha. Jeg er stor fan af ord.