Det er mandag, mine bekendte. Inspireret af https://feddit.dk/post/257712
På hedengangne dailyrush havde vi et par populære tråde, en hvor man kunne skrive, hvad man lige havde set af film og serier, og en anden med hvad man lige havde læst, og endnu en til spil man lige havde spillet.
Én ugentlig tråd med titlen “jeg har lige læst/set/spillet/hørt”, og så kunne man ellers give sin uforbeholdne mening om alt fra film og spil til podcasts og bøger.
Denne stickytråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl. 711:07, hvis intet er forkert. Eventuelle ændringer kan forkomme.
😛
Jeg er begyndt at se Game of Thrones igen. Det er bare så ærgerligt at de stoppede produktionen efter sæson 6…
Så Masters of the Air i sidste uge. OK, men Band of Brothers var nu stadig meget bedre.
Er også begyndt at se Silo, som minder om noget som kunne have været taget ud af Fallout universet.
Silo er nice. Læste bøgerne da de udkom for en del år siden, og blev noget overrasket over at der er lavet en (temmeligt vellykket imho) serie over dem.
Jeg er lidt ærgelig over at de ikke er tilgængelige i Audible. Må finde dem et andet sted. Fik lige færdiggjort første sæson i går og er lidt hooked på hvad der sker bagefter.
Har netop skrevet kommentar om at jeg så Masters of The Air, og nu binger Band of Brothers og The Pacific. Helt enig om, at Band of Brothers var meget bedre, men synes stadig Masters of The Air er seværdig.
Jeg fik spillet Firewatch, som var på udsalg på Steam. Det var egentlig interessant nok i starten og det byggede op til noget virkelig spændende… og så var det bare en stor skuffelse i slutningen af spillet. Meget antiklimatisk spil vil jeg sige. Kan ikke rigtig anbefale det.
Det stemmer meget godt overens med de anmeldelser, jeg har læst. Tak for deling. Holder mig til Dave the Diver for nu :)
Jeg genlæser det Tyge Kroghs Det Store Natmandskomplot og det er en fornøjelse - virkelig fin historieformidling. Derudover læser jeg sidste bind i Morten Papes Amagertrilogi, I Ruiner og det er, som alt andet han har skrevet, temmelig hård læsning. Men absolut anbefalelsesværdig.
Jeg fik aldrig set Band of Brothers dengang den var på skærmen, for snart en menneskealder siden, men det har jeg så fået rådet bod på nu. Det kom sig af, at jeg begyndte at se Masters of The Air efter en anbefaling fra en ven, og den syntes jeg var ret god. Jeg lærte dernæst at den var en tre’er, hvor Band of Brothers var den første, og The Pacific den anden, så efter at have set Master of The Air, slugte jeg Band of Brothers, og er nu igang med at se The Pacific.
Det er nogle vellavede påmindelser om, hvor forfærdelig krig er.