Det var godt nok en uambitiøs rapport, som overhovedet ikke formår at fokusere på de relevante faktorer i diskussionen. Når der bliver klaget over løn i relation til arbejdsvilkår, så hjælper det jo ikke noget bare at producere en rapport hvor man sammenligner på baggrund af LEU (ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau).
Man kunne eksempelvis have undersøgt de forskellige faggruppers arbejdstider, både i forhold til forudsigelighed og fordeling henover døgnet. Det ville også have været relevant at afdække arbejdsvilkårene gennem “trivselsundersøgelser”, hvor man blandt andet kunne se på selvrapportering af stressniveauer, og hvordan det varierer mellem faggrupperne.
Idékataloget som bliver præsenteret i rapporten er gentagende og ukonkret, og består primært af opfordringer til at løndannelsen skal ske på baggrund af diverse indikatorer, samt styrke grundlaget for lokal løndannelse.
Når der er blevet brugt to år på sådan en rapport kunne man godt have højere forventninger.
Her er den mest relevante graf fra rapporten, hvis det skulle være af interesse:
I det hele taget så er det lidt at skyde forkert at kigge på om lønnen er rigtig under ideelle vilkår, når nu der ALDRIG er ideelle vilkår. Sundhedsvæsenet har været i en negativ spiral længe, hvor de dårlige vilkår gør at folk dropper ud af det system og finder anden ansættelse, evt. i andre brancher, og det er nu nået til et niveau hvor der er færre der ønsker at tage uddannelserne. Så vidt jeg husker var Jordmoderuddannelsen ude for et år eller to siden at melde at al negativiteten i pressen førte til færre ansøgere…
Altså, at tale om vilkårene og opslidningen var problemet.
Jeg tror også at de fleste sygeplejersker MEGET hellere ville have at der var ordentlige og reelle normeringer fremfor lønstigninger, men siden man ikke kan få opnormeret så må man tage penge som plaster.
Det var godt nok en uambitiøs rapport, som overhovedet ikke formår at fokusere på de relevante faktorer i diskussionen. Når der bliver klaget over løn i relation til arbejdsvilkår, så hjælper det jo ikke noget bare at producere en rapport hvor man sammenligner på baggrund af LEU (ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau).
Man kunne eksempelvis have undersøgt de forskellige faggruppers arbejdstider, både i forhold til forudsigelighed og fordeling henover døgnet. Det ville også have været relevant at afdække arbejdsvilkårene gennem “trivselsundersøgelser”, hvor man blandt andet kunne se på selvrapportering af stressniveauer, og hvordan det varierer mellem faggrupperne.
Idékataloget som bliver præsenteret i rapporten er gentagende og ukonkret, og består primært af opfordringer til at løndannelsen skal ske på baggrund af diverse indikatorer, samt styrke grundlaget for lokal løndannelse.
Når der er blevet brugt to år på sådan en rapport kunne man godt have højere forventninger.
Her er den mest relevante graf fra rapporten, hvis det skulle være af interesse:
LEU-afvigelser hhv. med og uden genetillæg
Grafen kommer fra side 171 i Lønstrukturkomitéens rapport: https://www.loenstrukturkomiteen.dk/media/mmaotofy/loenstrukturkomite-ns-hovedrapport_juni-2023.pdf
I det hele taget så er det lidt at skyde forkert at kigge på om lønnen er rigtig under ideelle vilkår, når nu der ALDRIG er ideelle vilkår. Sundhedsvæsenet har været i en negativ spiral længe, hvor de dårlige vilkår gør at folk dropper ud af det system og finder anden ansættelse, evt. i andre brancher, og det er nu nået til et niveau hvor der er færre der ønsker at tage uddannelserne. Så vidt jeg husker var Jordmoderuddannelsen ude for et år eller to siden at melde at al negativiteten i pressen førte til færre ansøgere…
Altså, at tale om vilkårene og opslidningen var problemet.
Jeg tror også at de fleste sygeplejersker MEGET hellere ville have at der var ordentlige og reelle normeringer fremfor lønstigninger, men siden man ikke kan få opnormeret så må man tage penge som plaster.