Nu er /r/Denmark lukket (midlertidigt) ned og jeg kan se at der kommer flere og flere indlæg og kommentarer her på Feddit.dk.
Indtil videre har jeg læst hvert og enkelt indlæg og kommentar og jeg vil bare sige tak for den gode tone der har været herinde. Det er rart. Lad os blive ved med det!
Hvis udviklingen fortsætter så vil jeg på et tidspunkt have svært ved at følge med i alt der bliver skrevet herinde. Der håber jeg at i vil hjælpe med at rapportere hvis der er noget.
Der har endnu ikke været en enkelt rapport om noget indhold på Feddit.dk, og lad os da håbe at det fortsætter!
Men i skal ikke holde jer tilbage fra at rapportere. Husk, regel 1 er rimelig generel og det er med vilje. Hvis i ser noget der ikke er 100% i orden, så rapporter det endelig. Lad os stoppe eventuelle problemer før de bliver store.
Det har bestemt været positivt at komme på Lemmy, tillad mig igen at skrive, at det er så fedt du har oprettet feddit.dk, og du lader til at være en helt igennem ordentlig person, baseret på dine handlinger indtil nu (:
Der skal nok være nogen der kommer og forsøger at ødelægge festen på et tidspunkt, men indtil da kan man jo glædes over fællesskabet, og bygge et godt fundament således, at når der kommer uventede og destruktive elementer, så ved folk hvordan det kan håndteres. F.eks. med opslag som det du netop har lavet her.
Jeg var i en længere årrække meget aktiv på usenet, og Lemmy giver mig samme varme fornemmelse som usenet gjorde (og minder i nogen grad om det, i opbygningen). Da Google opkøbte Deja-arkiverne og gjorde det meget nemmere at lave opslag på usenet, der gik det lidt i stykker, men indtil da var det et formiddabelt sted at hænge ud. Et lignende scenarie er svært at forestille sig med fødererede services.
Det minder rigtigt meget om de gode gamle dage på Usenet, det er nærmest helt nostalgisk.
Fuck, det var fedt. Ingen internetpoint, ingen viralitet. God gas med at ændre headers i ens nyhedsklient, og ens flair var om man havde en sej signatur. Og så var der egentlig bare en hel masse virkelig interessante debatter og samtaler, om alt mellem himmel og jord.
Googles opkøb af Deja-arkiverne havde dog også nogle fordele der bl.a. bestod i, at man kunne søge på tværs af de historiske arkiver. En guldgrube af informationer og flamewars. Det er der stadigvæk, på groups.google.com.
Og jeg beklager hvis jeg kom til at lave en “det var bare meget bedre i gamle dage” kommentar, men på nogle punkter var den del bare bedre i “de gode gamle dage”.